The notion of existence in phenomenology

De eksistentielle problemer, man befinder sig i som en personligeksistens, har siden 1800-tallet været tematiseret i bl.a.Søren Kierkegaards arbejder. Med formationen af den eksistentiellefænomenologi hos Martin Heidegger og franske fænomenologersom Maurice Merleau-Ponty tilbydes et særligt erfaringsbaseretgrundlag for at analysere eksistensen. I denneartikel skitserer vi eksistensopfattelser, der har gjort sig gældendei den eksistentielle fænomenologi. De drejer sig omautenticitet versus fremmedgørelse i den moderne tilværelse,og de samler sig i sidste instans i afdækningen af en universelkropslig fornuftsform, den såkaldte ”intentionalitet”. Indgåendeanalyser af de psykosociale og sociokulturelle vilkår i denmoderne livsverden kan ikke finde sted uden at tematisere,hvordan det kropslige grundlag for menneskets eksistens erinvolveret i disse vilkår. Vi fremhæver sider af eksistensen, sommeget ofte overses i dag, nemlig de kollektive aspekter og deanonyme aspekter af eksistensen. Disse aspekter kalder på teoretiskog empirisk opmærksomhed, ligesom den personlige eksistensgør det. Vejvisere kan være Hannah Arendts redegørelsefor de naturlige grundbetingelser for den menneskelige eksistens,Jan Patockas fokus på eksistensen som virkeliggørelse afbetydningsfulde potentialer i menneskelivet og Paul Ricoeursdiskussion af de identitetsskabende relationer mellem oplevethistorie og narrativ historie. Artiklen sammenfatter den eksistentiellefænomenologis forståelse af tilværelsen i en antropologiskeksistensopfattelse. Afslutningsvist skitseres denne forståelsesrelevans for anvendt psykologi, især socialpsykologiskeog klinisk-psykologiske områder.Since the 19th century, the existential problems in which we are situated asa personal existence have been thematised in the works of Søren Kierkegaardand others. With the formation of existential phenomenology – in MartinHeidegger and French phenomenologists such as Maurice Merleau-Ponty– a distinctive experience-based approach is offered for analysing existence.We outline notions of existence that have been asserted in existentialphenomenology. They are about authenticity versus alienation in modernlife, and they ultimately converge in uncovering a universal, bodily form ofreason, the so-called ‘intentionality’. An in-depth analysis of psychosocialand socio-cultural conditions in the modern lifeworld cannot occur without thematising how these conditions are involved with the bodily basis of human existence. We highlight aspects of human existence that are very oftenoverlooked today, namely the collective aspects and the anonymous aspectsof existence. These aspects call for theoretical and empirical attention, justas personal existence does. Guiding works could be Hannah Arendt’s accountof the basic natural conditions for human existence, Jan Patocka’sfocus on existence as the realisation of significant potentials in human life,and Paul Ricoeur’s discussion of the identity-creating relationships betweenexperienced history and narrative history. In an anthropological conceptionof the being of the human, the article summarises existential phenomenology’sunderstanding of existence. Finally, the relevance is outlined of thisunderstanding to applied psychology, especially social psychological andclinical-psychological areas