HVAD GØR EN GOD PSYKOTERAPEUT »GOD«? Perspektiver fra empirisk forskning

This paper attempts to answer the question, which characteristics contribute to make a good therapist »good«, from an empirical point of view. At first, the magnitude of the »therapist factor« in psychotherapy is estimated from quantitative research reviews (so called »meta-analyses«) and compared with other psychotherapeutic variables. Then, research on therapist variables, and on effective versus less effective therapists is reviewed. Finally, some studies are examined which try more precisely to establish the respective contributions of therapist relational and technical skills toprocesses and outcomes of psychotherapy. It is concluded that therapist relational skills generally play the most important role in psychotherapy. However, scientifically based treatment programs achieve the best results for some symptomatic disorders. Results from psychotherapy research raise doubts on the value of some aspects of traditional psychotherapeutic education.Artiklen forsøger at besvare spørgsmålet om, hvilke egenskaber der bidrager til at gøre en god terapeut »god«, ud fra empiriske undersøgelsesresultater. Først indkredses størrelsen af »terapeutfaktorens« indflydelse i forhold til andre variabler ud fra kvantitative oversigtsopgørelser (såkaldte »meta-analyser « ). Dernæst omtales undersøgelser af terapeutvariabler og af gode og mindre gode terapeuter. Til sidst ses der på undersøgelser; som mere præcist forsøger at fastlægge henholdsvis relationelle og tekniske færdigheders bidrag til psykoterapiens forløb og resultat. Samlet konkluderes det, at terapeutens relationelle færdigheder ser ud til at spille den største rolle i psykoterapi, men at omhyggeligt udarbejdede og videnskabeligt validerede behandlingsprogrammer giver de bedste resultater over for særlige lidelser. Spørgsmålet rejses, om traditionelle terapeutiske uddannelsesprogrammer er egnede til at fremhjælpe de relevante terapeutegenskaber