DEMOKRATI OG PSYKOLOGI

Demokratiet som begreb beskriver en organisering af beslutningsprocesser vedrørende fælles anliggender. I denne organisering kan alle synspunkter blive hørt, og der søges fælles forståelse gennem en dialog, hvor der tages hensyn til mangfoldigheden af synspunkter. Dette kræver som forudsætning, at der er lige fordeling af rettigheder til at deltage og udtrykke sig om den fælles udviklingslinje. Demokratiet er i dag udfordret af overnationale politiske organiseringer samt indadtil af bortfaldet af solidaritet som værdi og praktisk handling i direkte sociale praksisser, hvor mennesker involverer sig med hinanden. Dette kan føre til lukkende dialoger og institutionelle praksisser uden solidaritet med brugerne. Over for dette kan der ske en udvidelse af demokratiets rum gennem sociale bevægelser, der vil demokratisere viden, æstetik, fantasi og visioner. Psykologien har kun i begrænset omfang bidraget til en forståelse af demokratiet og dets betydning for de mennesker, der udfører det gennem værdier og sociale handlinger. Hvordan former psykens (som bevidsthed, livskraft og sjæl) logik (som forklaring, tale, beretning, fornuft, tanke eller begreb) sig under vilkår, hvor demokratiet lukker sig? – Og hvordan under vilkår, der fremmer et demokrati i udvikling? Det er en udfordring for psykologien i dag at forske i dette og i praksis engagere sig deri