Økologisk Planteforædling holder hus med vores ressourcer

Ethvert husdyr og enhver kulturplante tager et lille bitte skridt i retning af yderligere domesticering hver gang, den får unger eller sætter frø. Opfører en hund sig som en ulv, bliver den aflivet, men jo mere den opfører sig som en god hund, jo større er dens chancer for at leve længe og få mange hvalpe. På denne måde sker der hele tiden en udvikling af tamhunden som art, og for hver generation bevæger den sig stille og roligt væk fra at være ulv. Denne proces er foregået i omkring siden jægerstenalderen for 40.000 år, længere end noget andet dyr. Derfor er hunden med tiden blevet menneskets bedste ven. Alle andre husdyr og kulturplanter hører agerbruget til, og de fleste kommer fra Mellemøsten, hvor domesticeringsprocessen startede for 10.000 år siden. Det er lang tids udvikling, som er gået med rigtig mange bitte små skridt, og domesticeringen af vore dyr og planter kan siges at være noget af det mest centrale i hele vor kulturarv, og som vi bør værdsætte med den største respekt. Den mindste afbrydelse af udviklingen vil føre til uddøen af husdyrarten eller kulturplanten, så vi skal begynde forfra. Vi forsøger os nu med nye husdyrarter, men selv med moderne teknik og metoder er der forsat lang vej igen før mink, laks, kænguruer bliver tamdyr på samme niveau som de oprindelige husdyr som hest, hund og malkeko. Hele vort samfund bygger på en fødevareforsyning fra landbrugssystemet, som bygger på vor genetiske kulturarv i form af husdyr og kulturplanter. Vi er for mange mennesker på kloden til at overleve som jægere og samlere, og en bæredygtig udnyttelse af denne genetiske kulturarv er af vital betydning for hele samfundets eksistens. På denne baggrund er det relevant at se på, om vor forvaltning af vore genetiske ressourcer er bæredygtig, og dermed om vort samfund er det