Dydernes boulevard:Om metermål og midtermål i offentlige institutioner

Den offentlige sektor er stor i Danmark. Den anvender godt halvdelen af landets bruttonationalprodukt, hvoraf omkring 60 procent anvendes til serviceydelser. Sektoren beskæftiger op imod en tredjedel af arbejdsstyrken. Sektoren har mange og vidt forskellige og væsentlige samfundsmæssige serviceopgaver. Af disse grunde er sektoren genstand for stor politisk bevågenhed og offentlig debat. Det gælder først og fremmest sygehusvæsnet men også sundhedsvæsnet generelt, plejesektoren, den sociale sektor, arbejdsmarkedsindsatsen og undervisningsområdet er genstand for kontinuerlig offentlig bevågenhed. Der er specielt to begreber, der har stået og står centralt i debatten. Det ene er ’kvalitet’ og det andet er ’værdier’. Den måde, hvorpå de to begreber er blevet ført ud i livet, har desværre haft tendens til at føre i hver deres retning. ’Kvalitet’ er blevet udmøntet i målinger, evalueringer, akkrediteringer, benchmarking og andre former for kontrolsystemer. Til forskel herfra er ’værdier’ blevet forbundet med bløde og ind imellem noget vidtsvævende, uforpligtende hensigtserklæringer til festlige lejligheder. Og i takt med, at fokus på kvalitet har banet sig vej, er spørgsmålet om værdier støt og roligt blevet sat uden for den politiske dagorden om velfærdsydelserne. Som en steppebrand bliver indsatsen i den offentlige sektor gjort op i søjler og diagrammer, så man næsten bliver i tvivl om, hvorvidt det er indsatsen eller dokumentationen, der er vigtigst. Men det behøver ikke at være sådant, - hvorfor ikke forbinde værdier og kvalitet? Arbejdet med dyder kan være et nedefra- og-op bud på, hvorledes medarbejdere og institutioner i den offentlige sektor kan være med til at sikre såvel kvalitet som etik. Den offentlige sektor lider under en stigende bureaukratisering, hvor regelstyring ud i detaljen er kontraproduktivt for såvel udvikling af faglig professionalisme som etik, mening, arbejdsglæde og ansvarlighed. Regelstyringen bygger på en forsimplet og begrænsende opfattelse af viden, etik og kompetenceudvikling. Denne opfattelse bør udfordres ved at bygge på medarbejdernes faktiske viden, kunnen og fagligt-etiske skøn. Dette er et arbejde, der kan foregå på et institutionelt niveau, hvorved de enkelte medarbejderes ejerskab til udvikling af faglighed og etik sikres. Mennesket er et meningssøgende væsen og arbejdet med dyderne kan være med til at sikre oplevelsen af mening. Hermed kan også arbejdsglæden og ansvarligheden vokse frem. Arbejdet med dyderne bør ske på en sådan måde, at helhedsperspektivet i institutionen sikres