Kan og bør man f.eks. som professionsarbejder have kendskab til, hvordan børns, unges og voksnes affekter og affektmønstre fremkommer og fungerer – også når de i høj grad er sammenvævede med deres forbrugspraksis? Kan og bør professionsarbejdere diskutere den positive psykologis dominans på det pædagogiske område og opsøge andre forståelsesrammer, der kan udfordre den positive psykologis herredømme? Kan og bør professionsarbejdere i højere grad forholde sig til børn og elever samt sig selv ud fra et bevidst affektivt sociokulturelt tilhørsforhold
Hvor fintunet kan selvfremstillingen være i moderne politikeres fremtræden på tv? Hvordan kan man ov...
Ordet ’dannelse’ forekommer ikke i de officielle formålsparagraffer for professionshøjskoler og univ...
Baseret på survey, observationer og interviews er det undersøgt, hvordan ”Kompetenceløft i undervisn...
Kan og bør man f.eks. som professionsarbejder have kendskab til, hvordan børns, unges og voksnes aff...
Resumé:Denne artikel er en sammenfattende præsentation af mit afsluttede ph.d.-projekt, der fokusere...
Denne artikel ser nærmere på evidensidealet, som er et fremtrædende ideal i debatten om, hvordan vel...
Med afsæt i empirisk materiale fra EVA’s (2021) undersøgelse af vidensgrundlag og fagligt niveau i l...
På baggrund af etnografisk materiale fra to lokale borgerinitiativer indkredser denne artikel, hvord...
Køn forstås ofte som en central del af den faglige, professionelle praksis, såvel som for det social...
’Tillid’ i pædagogiske sammenhænge forstås overvejende som noget, der handler om personlige og inter...
Artiklen søger ud fra en diskursanalyse svar på, hvorfor kvindelige socialpædagoger ikke bliver lede...
Artiklen handler om, hvordan man kan udvælge og formidle samfundsvidenskabelig viden og undersøgelse...
Denne artikel handler om problematikker i det kommunale felt, der bredt set benævnes: Børn med særli...
De danske professionshøjskoler er forpligtede på at bedrive praksisnær og anvendelsesorienteret fors...
De danske professionshøjskoler er forpligtede på at bedrive praksisnær og anvendelsesorienteret fors...
Hvor fintunet kan selvfremstillingen være i moderne politikeres fremtræden på tv? Hvordan kan man ov...
Ordet ’dannelse’ forekommer ikke i de officielle formålsparagraffer for professionshøjskoler og univ...
Baseret på survey, observationer og interviews er det undersøgt, hvordan ”Kompetenceløft i undervisn...
Kan og bør man f.eks. som professionsarbejder have kendskab til, hvordan børns, unges og voksnes aff...
Resumé:Denne artikel er en sammenfattende præsentation af mit afsluttede ph.d.-projekt, der fokusere...
Denne artikel ser nærmere på evidensidealet, som er et fremtrædende ideal i debatten om, hvordan vel...
Med afsæt i empirisk materiale fra EVA’s (2021) undersøgelse af vidensgrundlag og fagligt niveau i l...
På baggrund af etnografisk materiale fra to lokale borgerinitiativer indkredser denne artikel, hvord...
Køn forstås ofte som en central del af den faglige, professionelle praksis, såvel som for det social...
’Tillid’ i pædagogiske sammenhænge forstås overvejende som noget, der handler om personlige og inter...
Artiklen søger ud fra en diskursanalyse svar på, hvorfor kvindelige socialpædagoger ikke bliver lede...
Artiklen handler om, hvordan man kan udvælge og formidle samfundsvidenskabelig viden og undersøgelse...
Denne artikel handler om problematikker i det kommunale felt, der bredt set benævnes: Børn med særli...
De danske professionshøjskoler er forpligtede på at bedrive praksisnær og anvendelsesorienteret fors...
De danske professionshøjskoler er forpligtede på at bedrive praksisnær og anvendelsesorienteret fors...
Hvor fintunet kan selvfremstillingen være i moderne politikeres fremtræden på tv? Hvordan kan man ov...
Ordet ’dannelse’ forekommer ikke i de officielle formålsparagraffer for professionshøjskoler og univ...
Baseret på survey, observationer og interviews er det undersøgt, hvordan ”Kompetenceløft i undervisn...