Erkendelsen som objektrelation

Første del af artiklen er en kritik af den traditionelle forståelse af erkendelsen som bestående af tre »trin«: sansning, perception ogtænkning, hvor sansningen skulle udgøre den umiddelbare kontakt mellem subjekt og objekt. Inden for denne traditionelle forståelse bliver en empiristisk og en rationalistisk opfattelse de eneste mulige. Heroverfor sættes Gibsons og Leontjevs teorier, der forstår den umiddelbare forbindelse mellem subjekt og objekt som defineret ved aktivitet eller virksomhed. Disse teorier giver plads for en filosofisk realisme: En udvidelse af virksomheden sætter subjektet i forbindelse med nye objektive forhold og muliggør derved en udvidet genspejling. I anden del af artiklen diskuteres den særligt menneskelige virkelighed som et særligt »rum« af rødder og bånd, som forbinder objekterne i den samfundsmæssige verden. Hertil svarer en særligt menneskelig »knyttende« og »brydende« virksomhed, som genspejles i følelserne, dvs. sentiments eller »affektioner«. Til sidst diskuteres forholdet mellem krop og erkendelse, specielt i relation til den særligt menneskelige virksomhed. I tredje del forsøges det at relatere den fremlagte virksomhedsteori til forskellige udviklingspsykologiske begreber, først og fremmest ego-psykologernes objektrelationer og Piagets objektpermanens, samt til en beskrivelse af begrebsudvikling. Endelig forsøges det at sammenholde teorien med beskrivelser af »narcissistisk« personlighedsudvikling og forskellige psykopatologiske funktionsmåder.The first part of this paper is a critique of the traditional "three stage" model of cognition as: sensation, perception, and thinking, where sensation is attributed the mediating role of contact between subject and object. In the light of this traditional understanding, an empiricist and rationalist conception of the subject-object relation is unavoidable. In contrast, Gibson's and Leontyev's theoriespresent a conception of the connection between subject and object as one of directed activity. These theories permit a philosophical realism: As directed activities are extended and refined the subject is brought into contact with new objective phenomena and thereby deeper subjective reflections. In the second part of the paper, the distinctive characteristics of human existence is discussed as being a specific "space" of roots and ties, connecting the objects in the human social world. From this perspective, we can view the distinctive caracteristics of human existence as corresponding to specifically human "binding" and "breaking" activities,which are reflected in feelings, i.e. sentiments or "affections". Finally, the relation between body and cognition is discussed, primarily in relation to the distinctive characteristics of human activity. In the third part, the present theory of activity is related to some concepts of developmental psychology, primarily the object relations of ego psychology, the obje.:t concept ofPiaget, and a description of concept development. Finally, the theory is related to descriptions of "narcissistic" development of personality and some psychopathological styles of functioning