Ex auditorio - 13.09.1991

The article presents the author's oral opposition presented at Bo Jacobsen's defence of his dissertation for the doctorate. It contains »three main criticisms« and three »diagnostic remarks«. First, it is shown that the dissertation is based on an »educational model« which is, in fact, a model of educational evaluation. It is shown that the model cannot work by the candidate's analyses of the concept of need. Secondly, it is claimed that the candidate in an irregular way employs incoherent concepts from heterogeneous theories. And thirdly, that the candidate applies Karl R. Popper's philosophy of science in an improper way.The three »diagnostic remarks« draw attention to some general lessons which can be learned from the present work: (1) educational theory cannot take over day-to-day educational paradigmes; (2) it is at present in educational research not profitable,theoretically, to cover a very broad section of the educational world as this approach tends rather to become an educational programme than an educational analyses; and (3) that we have first and foremost in research on adult education to analyse subjectcontent and instruction rather than adult education »in general«.i anledning afBo Jacobsen: Studier i dansk voksenundervisning og folkeoplysning. Socio-psykologiske analyser.København: Akademisk Forlag, 1991, 366 sider. Artiklen gengiver den ordrette opposition ved Bo Jacobsens disputatsforsvar. Oppositionen rummer tre hovedkritikker, samt tre diagnosticerende bemærkninger.Det konstateres for det første, at disputatsen bygger på en »pædagogisk grundmodel«, der reelt er en model for pædagogisk evaluering. Det søges vist, at denne mode~ grundet præses' bestemmelse af behovs-begrebet, ikke vil kunne fungere som ønsket. Det hævdes for det andet, at præses på utilladelig milde i disputatsen sammenblander teoretiske elementer fra forskelligartede teorier. Og for det tredie, at præses anvender Poppers videnskabsteoretiske anvisninger på en fejlagtig måde.De tre diagnosticerende bemærkninger fremdrager, hvad vi i al almindelighed kan lære af det foreliggende arbejde, nemlig: ( 1) atden pædagogiske teoridannelse er nødt til at distancere sig fra de paradigmer, man almindeligvis diskuterer pædagogik inden for ioffentligheden, (2) at forsøg på fastholde en meget omfattende del af den pædagogiske virkelighed videnskabeligt på den pædagogiske videnskabs nuværende udviklingstrin er ufrugtbart, fordi en sådan tilgang snarere rummer et pædagogisk program frem for en pædagogisk analyse, og (3) at en frugtbar forskning i voksenpædagogiske forhold indtil videre først og fremmest bør ske på et fagdidaktisk grundlag