Pædagogik, psykologi, hypermedier: Hypermediers pædagogiske potentiale i erkendelsesteoretisk og kognitionsteoretisk perspektiv

Med udgangspunkt i spørgsmålet om hvordan nødvendige heuristikker for brug af hypermedier i pædagogisk praksis udledes, fremlægges i denne artikel en formel bestemmelse af fænomenet, på basis af et (fiktivt) eksempel på et hypermedium. I tilknytning hertil anføres en argumentation for, at almene erkendelsesteoretiske og kognitionsteoretiske overvejelser er basis for udledning af heuristikker, der skal være virksomme inden for de pædagogiske overvejelsesfelter: mål, indhold og metode.Som referenceformålovervejelser skitseres epistemologiske kategorier som almene forudsætninger for beskrivelse og fortolkning, og som reference for indholdsovervejelser ontologiske kategorier, der vedrører erkendelsestrin og genstandsområder. Disse to referencer sammenfattes i et erkendelsesteoretisk paradigme.Dernæst skitseres et pædagogisk interaktionsparadigme, som dels specificerer de kategorier, som er grundlag for overvejelser angående elevens kognitive forudsætninger og beredskab, dels de kategorier, som lærerens analyser og indgreb skal beskrives i. Dette paradigme er reference for metodeovervejelser. For begge paradigmer gælder det, at der opregnes flere kategorier,end det er muligt at anvende demonstrerende på det her anførte - illustrative - eksempel på et hypermedium. Det vigtigste i den foreliggende fremstilling er kategoriernes indbyrdes sammenhæng, for dermed at lægge op til en kohærensvurdering.1Endelig diskuteres de to paradigmers muligheder som heuristik for pædagogisk brug af hypermedier. Denne heuristik har domænegenerelle konsekvenser for konstruktions- og udforskningsstrategier, og den udgør et kriteriesæt for didaktisk progredierende mediebrug i det hele taget. Den heuristiske værdi vil imidlertid først fyldestgørende kunne udfoldes i forbindelse med en konkret emnekreds med særlig vidensstruktur. Dette arbejder vi på med emnekredsen »arv-miljø«.On the assumption that the phenomenon of hypermedia will have significant educational impact, the paper discusses the basis for deriving heuristics for hypermedia as a pedagogical »tool«. The paper is in three parts: the issue, a (fictitious) example of a hypermedium, and an exposition of two paradigms of epistemology and pedagogy as the basis for use of hypermedia in education.A hypermedium is a domain specific collection of texts, pictures, graphics, film, and sound that, by named connections among fragments of the content, permits an organised, but non-sequential processing. This implies thai the representation of knowledgedoes not require prior structuring according to particular sequential or hierarchical principles. The fundamental questions are, firstly, how to structure the domain, i.e. deciding which elements of the content that are to be connected and in what ways they areto be connected; and secondly, how a personal goal orientation is sustained, and confusion avoided, in view of the complexity of possible directions and routcs of exploration. Answers to such questions must be based on general epistemological and pedagogicalconceptions. The paper outlines two paradigms, one epistemological, and one pedagogical.Aspects of hypermedia potential are illustrated by these paradigms