At følge dennem udaf landet, og at hafve dennem fuldkommelig udi sin befalning: Præceptoren på Renæssancens adelige uddannelsesrejser

Ph.d. Per Seesko analyserer i denne artikel rejseinstrukser til unge rejsende adelsmænd og deres præceptorer fra perioden cirka1580‑1660 og belyser de ideelle forestillinger om relationerne mellem forældre, sønner og deres borgerligt fødte ledsagere, som kommer til udtryk i disse instrukser. Hvilken myndighed ønskede instruksgiveren – typisk faren – at udstyre præceptoren med? Og hvilken lydighed forventedes af ham? I hvilken grad skulle præceptoren optræde som en slags “stedfortrædende husfader”, og i hvilken grad ønskede instruksgiveren hjemme at forblive den autoritetsfigur, som begge rejsende måtte forholde sig til