Fanden er så varm og for at køle sig ned, tager han til Finnmark - Sagen mod samen Anders Poulsen sat ind i tid og kontekst

Januar 2022 blev det officielt: Nu er en af de mest omtalte samiske trommer, Anders Poulsens fra 1692, endelig tilbage i norsk eje og kan ses på museum Sámiid Vuorká Dávvirat (De Samiske Samlinger) i Karasjok. Men hvem var Anders Poulsen og hvorfor har hans tromme været bevaret i 330 år? I denne masteropgave tager jeg for mig retssagen mod samen Anders Poulsen, der i 1692 måtte forklare sig i retten, anklaget for trolddom. Han var same og i besiddelse af en samisk tromme. Under retsprocessen blev der vist hvordan trommen blev brugt og forklaret hvad tegnene på trommen betød. Sorenskriveren nedskrev Anders Poulsens ord, der var blevet oversat af samelensmanden og de strækker sig over mange håndskrevne sider. For at forstå hvordan den dømmende magt så på samen og hans forklaring, er det vigtig med kontekst. Jeg ser på hvilke internationale og nationale strømningerne indenfor dæmonologien, der var med til at påvirkede retssystemet og lovgivningen i Danmark-Norge på 1600-tallet. Opgaven tager også for sig hvilke magtpersoner havde indvirkning på retssystemet og lokalsamfundet. Jeg undersøger også hvilke levevilkår befolkningen i Finnmark havde på 1600-tallet og hvordan den kan have påvirket trolddomssagerne. Gennem Anders Poulsens forklaringer af trommen og dens brug, bliver det belyst hvordan hans livssyn blev mødt fra den dømmende magts side. Der sættes fokus på hvordan samtiden opfattede og beskrev samers trolddom, i form af for eksempel gand og vejrmagi. Der argumenteres afsluttende med at den dømmende magt ser på samen Anders Poulsen, som en der ikke følger den rette lutherske tro, men blander det samiske og katolske. Den dømmende magt har set på Anders Poulsen som en tilbeder af Djævelen og udøver af vranglære. Der argumenteres for at deler af Anders Poulsens forklaring om tegnene på trommen, er troværdige