Skarpere med end uden? Kønsforskning og politologi

I disse år er køn på den globale dagsorden på mange og komplekse måder. Overalt i verden mobiliserer kvinder sig omkring #metoo-bevægelsen mod seksuel diskrimination og vold, mens højrepopulistiske bevægelser i høj grad er præget af traditionelle maskuline værdier.1 Der rejses krav om rettigheder til seksuelle minoriteter, og der er stort fokus på nydanske minoritetskvinders og -mænds medborgerskab, arbejde og uddannelse. Samtidig er der global politisk modstand mod reproduktiv sundhed, herunder abort og prævention, samt muslimske kvinders tørklæder. Desuden ses homofobiske og transfobiske strømninger i mange samfund, ligesom der er negativ politisk opmærksomhed på kønsforskning. I efteråret 2018 lukkede den ungarske regering to universitetsprogrammer i kønsstudier uden nærmere begrundelse. Kort sagt: Køn og andre forskelssættende kategorier er i spil, når vi skal analysere moderne politiske fænomener og samfund. Grundlæggende forhold i menneskers liv – deres sikkerhed, sundhed, uddannelse, arbejdsliv, adgang til markedet, til offentligheden og til ytringsfrihed – formes af deres identifikation som tilhørende et bestemt køn eller kønskategori. Dog står køn aldrig alene men får forskellige betydninger afhængig af alder, etnicitet, race, nation, klasse, seksuel orientering og andre forhold på både individ- og samfundsniveau