Psychology in a warmer world

I artiklen sættes der fokus på kriser i menneskets forhold til naturen. Kriser, som får konsekvenser for menneskers liv, psyke og sundhed, nu og i fremtiden. Det gøres gældende, at psykologien er medansvarlig for disse problemer, da den har været med til at skabe begrebet om et autonomt menneskeligt individ, afsondret fra naturens verden. Der argumenteres for, at psykologien nu har et ansvar, ikke kun for at behandle psykiske reaktioner på økologiske kriser, men for at udvikle nye forståelser, både af de ændrede betingelser for menneskeligt liv – og mere grundlæggende af mennesket i dets forhold til naturen. Dualismen mellem menneske og natur fremstilles som ét af flere udtryk for den dualistiske tænkning, der dominerer psykologien i dag. I stedet skitseres en renaturaliseret kritisk og materialistisk psykologi: en psykologi, der forbliver tro mod det udgangspunkt, at mennesket kun er en ganske lille del af naturen – men stadig betoner menneskets særlige samfundsmæssige væsen og ansvar.This paper focuses on crises in man’s relationship with nature. Crises that have consequences for people’s lives, minds, and well-being - now and in the future. It is maintained that psychology is partly to be blamed for these problems since it has contributed to creating the concept of an autonomous human individual separated from the realm of nature. It is argued that psychology now has a responsibility, not only for treating psychological reactions to ecological crises but also for developing new comprehensions of changed conditions for human life and, more fundamentally, man in his relationship with nature. The dualism between man and nature is accounted for as one of several reflections of the dualist thinking predominant in present psychology. Instead, a re-naturalised critical and materialist psychology is outlined: A psychology that remains true to the premise that man is but a tiny part of nature while still emphasising man’s unique societal nature and responsibility