Is the concept of culture a blind angle in the school subject Danish? : A policy and case study perspective on understandings of culture in Danish and Danish as a second language

In its declaration of purpose, a central aim of the L1 subject Danish is “to develop the pupils’ personal and cultural identity”. However, the variable and changing use of the term ‘cultural’ in the curriculum raises important questions of whose cultural identity the L1 subject Danish is supposed to develop and how. The answers to these questions play a central role, especially for pupils with a minority background. Based on the code theory of Basil Bernstein and a critical approach to literacy, this article studies the use of the concept of culture in the subject Danish and the supplementary subject Danish as a foreign language. On a macro level, the article examines the use of terms referring to culture and cultural identity in the national curricula. On a micro level, we use a case study to unravel two upper primary pupils’ attempts to understand and navigate the often implicit cultural norms of the Danish language classroom. The article concludes that the concept of culture in Danish is a tension-filled floating signifier pointing to both Danish national identity, aesthetic norms and linguistic variation. Regarding the case study, we show how the minority boys we have studied consider their primary languages, experiences and backgrounds irrelevant to the subject of Danish and how they adopt different strategies in order to strengthen their position in the classroom. Overall, the article calls for more didactic reflection on the significance of the cultural dimension for students with minority backgrounds and argues that critical literacy theory has interesting perspectives to offer.Ifølge fagets formålsparagraf er en af kerneopgaverne i dansk »at udvikle elevernes personlige og kulturelle identitet«. Det står imidlertid ikke klart, hvad det mere præcist er, dette kulturbegreb dækker over. Spørgsmålet om, hvordan danskfagets kulturbegreb skal forstås, og hvilke kulturelle identiteter danskfaget skal udvikle, har især betydning for elever med sproglig og kulturel minoritetsbaggrund. Med afsæt i Basil Bernsteins uddannelsessociologi og en kritisk forståelse af literacybegrebet stiller vi derfor i artiklen skarpt på kulturbegrebets brug og betydninger i fagene dansk og dansk som andetsprog. Analysen er struktureret i to dele. I makroanalysen undersøger vi, hvilke forståelser af kultur og kulturelle identiteter der kommer til udtryk i de gældende læreplaner. I mikroanalysen søger vi gennem et casestudie af to dansk-tyrkiske elever i en 6. klasse viden om, hvordan og på hvilke måder elevernes sproglige og kulturelle baggrunde får betydning for såvel lærerens didaktiske valg som elevernes egne aflæsninger af deres muligheder i danskundervisningen. Artiklen konkluderer, at dansk­fagets kulturbegreb er et åbent tegn med indbyggede spændinger, idet kulturbetegnelsen både peger tilbage mod en nationalkulturel forståelse og ind i sprogvidenskabelige teorier om sproglig variabilitet. De to caseelever oplever på deres side en stærk grænse­dragning mellem deres primære kulturelle erfaringer og forudsætninger og skolens danskfag. Analysen viser også, hvordan de to elever anlægger forskellige strategier, der skal styrke deres position i undervisningen ud fra forsøg på henholdsvis tilpasning og modstand. Artiklen efterlyser et didaktisk sprog om kulturdimensionen i dansk og viser, hvordan den kritiske literacyforskning kan tilbyde relevante perspektiver