Flygter de unge væk fra landdistrikterne? Lidt af historien om, hvordan Andelsdanmark blev udgrænset som Udkantsdanmark, samt de nutidige konsekvenser heraf

Udkantsdanmark toppede i medierne i 2010, men begrebet dominerer stadig. Tendensen til, at ’småt er godt’ er blevet til ’stort er velgjort’, blev forstærket af 2007-Kommunalreformen, der bidrog til ’udkantiseringen’ i mange storkommuner, herunder et ’moderne stavnsbånd’ – se blot de mange, permanente Til salg-skilte. Flest unge flytter til de større byer, hvilket til gengæld har skabt sammenklumpningsproblemer. Førhen var det nærmest omvendt. Andelsbevægelsen voksede sig stærk på landet, og kronen på værket var systemskiftet i 1901. Men hvordan opleves den indre grænse i dag af unge fra den såkaldte udkant? Mine interviews med 25 unge fraflyttere fra Lemvig Kommune viste, at Udkantsdanmark for dem ikke havde en negativ klang. De værdsatte de stærke lokalsamfund og den vestjyske mentalitet. Mange af dem boede i ’Lemvig-kolonier’ i de store byer. Mange overvejede at vende tilbage til Vestjylland, hvis det rette job skulle vise sig. Så måske er Udkantsdanmark ’æ så ringe endda’? Derfor vil jeg i denne artikel besvare disse spørgsmål på baggrund af en undersøgelse i Lemvig Kommune, jeg foretog i 2012. Datagrundlaget er telefoninterviews med 25 tilfældigt udvalgte unge fraflyttere fra Lemvig kommune i alderen 20-33 år. Heraf var 12 taget til Aarhus, København eller Aalborg for at studere