20 år med Øresundsbron – fra et grænsefjerner- til et grænseværner-perspektiv

Fortællingen om den dansk-svenske grænse er i dag meget anderledes, end den var nogle få år efter åbningen af Øresundsbron i 2000. Dengang tilbage i starten af 00’erne fremmede de dansk-svenske samarbejdsorganisationer narrativet om den fælles dansk-svenske region, hvor indbyggerne havde en fælles identitet som øresundsborgere. Det var dog to mere enkle narrativer, der fik en mere almen udbredelse – at det var billigt at bosætte sig i Sverige, og at mange unge svenskere fik/havde arbejde i de danske butikker. De er en del af det grænsefjerner-narrativ, som jeg i denne artikel argumenterer for var dominerende i 00’erne. Flygtningekrisen i 2015 blev startskuddet til et nyt narrativ om den dansk-svenske grænse – et grænseværner-narrativ. Flygtningekrisen påvirkede og synliggjorde den dansk-svenske grænse både fysisk og mentalt. Vi fik grænsekontroller og for en tid også id-kontroller. Siden har den grænseoverskridende kriminalitet yderligere støttet det nye grænseværner-narrativ. Fokus er i dag rettet mod det, man ikke vil have fra Sverige, kriminalitet og bombesprængninger