Er det nødvendigt at sige op – for at lytte til borgerne?

Denne artikel kan læses i forlængelse af en samskabelsescase, der blev bragt i SIS i 2018. I eksemplet havde to pædagoger valgt at sige deres kommunale job op, for at få lov til at lytte til borgernes ønsker og behov. Efterfølgende ønskede kommunen at lære af de eksterne erfaringer med at samskabe med borgere. I denne artikel dokumenterer jeg, hvordan en kommunal institution forsøger at inddrage borgernes ønsker i arbejdet, og hvorfor det er så vanskeligt, at det mere eller mindre er dømt til at mislykkes. Spørgsmålet er, om samskabelsesdagsordenen bare er endnu et smart slagord, der måske allerede er på vej mod glemslen, eller om der et eller andet sted findes en vilje til reelt at inddrage borgerne i udviklingen af velfærdsydelserne? For de organisationer, der reelt vil samskabelse, slutter artiklen med en række anbefalinger til dét arbejde