Anerkendelse, frihed og faglighed: en forskningsrapport

Anerkendelse, frihed og faglighed dokumenterer et forskningsprojekt på en psykiatrisk afdeling. Psykiatrireformens hensigt var -og er- at få til en ændring både indenfor og udenfor de psykiatriske institutioners mure. Et af grebene var at gøre videreudanningen i psykisk helsearbejde tværfaglig d.v.s. ikke forbeholdt sygeplejere. Det skete i 1998. Men en ting er beslutningen, en anden gennemførelsen. Fælles for højskolen som læringsinsitution og psykiatrien som behandlingsinstitution er et kulturelt efterslæb i forhold til de politiske føringer. Rapporten tilsiger at dette kan føres tilbage til forståelsen af kundskab. Det er ikke enkelt at få den kundskabsforståelse, som psykiatrien bygger på, til at anerkende andre forståelser af kundskab. Det gør det vanskeligt at få tværfagligheden til at fungere i praksis. Projektet tager udgangspunkt i praksis og undersøger hvordan kundskab udtrykker og udvikler sig. Det baserer sig først og fremmest på observation af møder og på samtaler med personalet på en nyoprettet psykiatrisk afdeling. Rapporten viser at det både for højskolen og for psykiatrien gælder at finde frem til en mer bredspektret kundskabsforståelse. Forfatterens interessefelt har i mange år været etikk som interaktion. Et gennemgangstema er hvordan det private og personlige afspejler det offentlige og politiske og visa versa. Rapporten munder derfor ud i et forslag om at lade en fælles faglig forståelse basere sig på en etikk, som byder os at anerkende andre kundskaber, kulturer, racer, køn på linje med vor egen