Flexicurity og de danske arbejdsmarkedsrelationer – en eller to modeller?

Danmark har de senere år været genstand for en betydelig international opmærksomhed knyttet til forhold på det danske arbejdsmarked. Dette har ikke mindst været tilfældet i lyset af den såkaldte flexicuritymodel. Karakteristisk ved flexicuritymodellen er den – i hvert fald i teorien – særlige relation mellem fleksibilitet, social sikkerhed og aktiv arbejdsmarkedspolitik, hvor social sikkerhed og aktiv arbejdsmarkedspolitik ses som tilvejebringende forudsætninger for et arbejdsmarked præget af en høj grad af fleksibilitet. I artiklen analyseres forholdet mellem fleksibilitet og sikkerhed på det danske arbejdsmarked med udgangspunkt i forskellige segmenter af lønmodtagere på arbejdsmarkedet. Artiklens hovedkonklusion er, at der ikke er én, men to forskellige flexicuritymodeller på det danske arbejdsmarkedet. Og at den ”klassiske” – og efterhånden internationalt berømte – danske flexicuritymodel, hvor det på den ene side er let at fyre medarbejdere (hvilket giver høj fleksibilitet), og hvor der på den anden side gives høj kompensation i forbindelse med arbejdsløshed (hvilket giver høj sikkerhed), kun dækker en del af arbejdsstyrken i Danmark. Fleksibiliteten på arbejdsmarkedet – i form af adgang til at fyre medarbejdere – er ikke så høj som det almindeligt antages på alle dele af arbejdsmarkedet, ligesom sikkerheden – i form af kompensation i forbindelse med arbejdsløshed – ikke så høj som det tilsvarende almindeligvis antages i flexicuritylitteraturen. Søgeord: Flexicurity, arbejdsmarked, arbejdsmarkedsrelationer, industrial relations. ENGELSK ABSTRACT: Carsten Strøby Jensen: Flexicurity and Employment Rela-tions in Denmark – One or Two Models of Flexicurity In recent years the development of the Danish labour market have been subject of major international attention. This attention has focussed on the so-called flexicurity model that dominates the Danish labour market. Flexicurity has been characterized – at least in theory – by the special relation between flexibility, social security and active labour market policy, where a high level of social security is seen as a precondition for a labour market characterized by flexibility. In this article we will argue that it is possible to identify two different types of institutionalized relations between flexibility and security on the Danish labour market. There is not one model of flexicurity in Denmark, but rather two models that tend to cover different parts of the labour market and different segments of employees. The first model of flexicurity – the one that is often focused on in the literature – covers primarily skilled and unskilled workers on the Danish labour market. The second model of flexicurity – one seldom mentioned in the literature – covers primarily employees with middle-level or high-level education and qualifications. Key words: Industrial relations, labour market, flexicurity, flexibility, security