Aktivering af arbejdsløse-også kaldet workfare-er her i 1990erne blevet en væsentlig ingrediens i dansk og europæisk arbejdsmarkedspolitik. Selvom aktiveringsstrategien i princippet altid har været en del af arbejdsløshedspolitikken er dens betydning klart øget. Hvorfor det? Artiklen gennemgår arbejdsløshedspolitikkens udvikling i Danmark igennem de seneste 25-30 år set i relation til arbejdsmarkeds- og velfærdspolitikken og prøver at give nogle bud på at forstå en for aktiveringspolitikkens fremvækst og store betydning i Danmark
Artiklen søger ud fra en diskursanalyse svar på, hvorfor kvindelige socialpædagoger ikke bliver lede...
På både arbejdsmarkedet og i en række samfundsmæssige organiseringer er der rift om de unge og usikk...
Igennem en analyse af aktiv arbejdsmarkedspolitik argumenteres der i artiklen for, at Storbritannien...
Inden for det sidste år har debatten om indvandreres og flygtninges situation i det danske samfund r...
Artiklen belyser, hvordan forskellige virksomhedsrelaterede faktorer påvirker den etniske segregerin...
arbejdet udvikler sig i globalt etablerede mønstre. Dele af disse mønstre fremdrages i den offentlig...
arbejdsmarkedsreformen Flere i arbejde fra 2002 indebærer på en række områder skelsættende nybrud i ...
Dette her er et oplæg til den nye arbejdsmiljøgruppe, som arbejdsminister Hygum har annonceret at ha...
Efterspørgslen efter økologiske fødevarer er vokset kraftigt i Danmark og mange andre vestlige lande...
arbejdsmarkedspolitik er politisk kommet i vælten. Officielt går snart sagt alle ind herfor; men der...
D er er mange, som har travlt med at erklære arbejdssamfundet for dødt og arbejdets betydning for me...
I 2019 er det 25 år siden den aktive arbejdsmarkedspolitik for alvor gjorde sit indtog i Danmar...
Bør arbejdspladsvurderinger (APV) offentliggøres? Efter en konceptuel introduktion til evaluativ inf...
I denne artikel sættes lærings- og politisk proces-tilgange til organisatorisk forandring overfor hi...
arbejdstidens tilrettelæggelse er et af de forhold i arbejdslivet, som har størst indfl ydelse på pr...
Artiklen søger ud fra en diskursanalyse svar på, hvorfor kvindelige socialpædagoger ikke bliver lede...
På både arbejdsmarkedet og i en række samfundsmæssige organiseringer er der rift om de unge og usikk...
Igennem en analyse af aktiv arbejdsmarkedspolitik argumenteres der i artiklen for, at Storbritannien...
Inden for det sidste år har debatten om indvandreres og flygtninges situation i det danske samfund r...
Artiklen belyser, hvordan forskellige virksomhedsrelaterede faktorer påvirker den etniske segregerin...
arbejdet udvikler sig i globalt etablerede mønstre. Dele af disse mønstre fremdrages i den offentlig...
arbejdsmarkedsreformen Flere i arbejde fra 2002 indebærer på en række områder skelsættende nybrud i ...
Dette her er et oplæg til den nye arbejdsmiljøgruppe, som arbejdsminister Hygum har annonceret at ha...
Efterspørgslen efter økologiske fødevarer er vokset kraftigt i Danmark og mange andre vestlige lande...
arbejdsmarkedspolitik er politisk kommet i vælten. Officielt går snart sagt alle ind herfor; men der...
D er er mange, som har travlt med at erklære arbejdssamfundet for dødt og arbejdets betydning for me...
I 2019 er det 25 år siden den aktive arbejdsmarkedspolitik for alvor gjorde sit indtog i Danmar...
Bør arbejdspladsvurderinger (APV) offentliggøres? Efter en konceptuel introduktion til evaluativ inf...
I denne artikel sættes lærings- og politisk proces-tilgange til organisatorisk forandring overfor hi...
arbejdstidens tilrettelæggelse er et af de forhold i arbejdslivet, som har størst indfl ydelse på pr...
Artiklen søger ud fra en diskursanalyse svar på, hvorfor kvindelige socialpædagoger ikke bliver lede...
På både arbejdsmarkedet og i en række samfundsmæssige organiseringer er der rift om de unge og usikk...
Igennem en analyse af aktiv arbejdsmarkedspolitik argumenteres der i artiklen for, at Storbritannien...