Modellering versus problemløsning – om kompetencebeskrivelser som kommunikationsværktøj

I denne artikel argumenterer jeg for det hensigtsmæssige i at arbejde med (matematisk)modelleringskompetence og (matematisk) problemløsningskompetence som to væsensforskelligelæringsmål fordi en sådan skelnen kan bruges som kommunikationsværktøj når der skal etableres endagsorden i og omkring klasserummet i almindelighed, og når der skal udvikles og/eller vælges godeelevudfordringer i særdeleshed. Først karakteriserer jeg de to kompetencer. Derefter fremhæver jegderes forskellige kerner, både abstrakt og mere konkret ved at analysere formuleringen af forskelligeeksemplarisk valgte opgavetyper. Afslutningsvis omtaler jeg kort nogle af mine egne erfaringer medat bruge den fremlagte form for analyse i konkrete udviklingsrettede projekter og lægger op til videreundersøgelse, udvikling og debat ved at formulere to hypoteser om hvilke opgavetyper der dominererden danske matematikundervisning, og hvorfor. In this paper I argue in favour of making a clear distinction between mathematical modelling competency and mathematical problem solving competency. Such a distinction has proven useful when working with competencydescriptions as a communicative tool in mathematics education in general andwhen analysing the formulation of tasks in particular. The two competencies are characterised and their different foci are highlighted. This is exemplified bythe formulation of different kinds of tasks, and two hypotheses are offered forfurther debate and investigation concerning the kinds of tasks that dominatein mathematics education and why