Streger på Nattehimlen: Om subjektivitet og fiktion i antropologisk analyse

Artiklen bygger på en undersøgelse af kvindelig sterilisation i Nordøstbrasilien, udført i årene 1997-2000. Studiet er publiceret i bogen Matters of Life and Longing (2004). I en refleksion over dette arbejde argumenterer jeg for, at skønlitterær tekst – inklusive forestillingerne om den Andens aldrig helt tilgængelige subjektivitet – kan udgøre et fænomenologisk studie i sig selv og indgå som eksperiment i den antropologiske analyse. Forsøget på at skrive den Andens subjektive verden frem lægger de formodede forbindelser blot, som binder antropologens observationer og fornemmelser af hende sammen. Uden en sådan blotlæggelse vil antropologen naivt kunne fortsætte sit arbejde, som havde intet spring udi gætværk fundet sted. Dette er imidlertid ikke muligt, når gætværket gøres så tydeligt, som det gøres i beskrivelsen af den Andens tanker og følelser. Skønt denne artikel fokuserer specifikt på den antropologiske brug af fænomenologisk analyse, mener jeg, at en naiv indstilling til den Anden er en potentiel risiko i enhver antropologisk analyse, som tager „det indfødte synspunkt“ som sit udgangspunkt. Samtidig må man spørge, hvad alternativet til dette udgangspunkt er. Risikerer vi ikke at forblive selvcentrerede og irrelevante, hvis vi ikke strækker os ud mod det fremmede? Min konklusion i denne artikel er i hvert fald (skønt anderledes udtrykt): Hellere springe ud i gætværket med åbne øjne end at forblive ligeglad med verden. Søgeord: Subjektivitet, skønlitterær tekst, moderskab, motivation, fænomenologi, metode. This article draws on a study of female sterilization in Northeast Brazil, carried out between 1997-2000 and published in 2004. Reflecting upon her previous work the author argues that literary writing, including assumptions on the never fully comprehensible subjectivity of the Other, may be a phenomenological study in itself and a helpful method in anthropology. Writing forth the subjectivity of one’s interlocutor lays bare the associations, which tie together the anthropologist’s observations and sensations of the Other’s – presumed – inner world. Without such an exposure the anthropologist may naively continue her work, as if no leap into guesswork had taken place. Despite focusing particularly on the anthropological use of the phenomenological approach, the author finds this potential naivety in any anthropological analysis that takes the “native’s point of view” into consideration. On the other hand, the risk of being self-centered and irrelevant may be the only alternative. Hence, the conclusion of this article, though differently expressed, is: Better leap with open eyes than stay indifferent to the world. Keywords: subjectivity, literary writing, motherhood, motivation, phenomenology, method