At bo med Heidegger: En læsning af beboelsesproblematikken i det sene forfatterskab

"Denn es bedarf der Besinnung, ob und wie im Zeitalter der technisierten gleichförmigen Weltzivilisation noch Heimat sein kann." - Martin HeideggerDette er den sidste sætning, som Martin Heidegger skrev før sin død i 1970. Sætningen, der afslutter noget så ufilosofisk som en hilsen [ein Grußwort] til et andet bysbarn fra Meßkirch, sammenkæder imidlertid en række temaer fra Heideggers sene tænkning på en måde, der opstiller en udfordring for den filosofiske Besinnung: Er hjemstavnen eller hjemligheden mulig under teknologiens overherredømme?Problemformuleringen fra Heideggers sidste dage bør vi ikke sidde overhørigt, da den udpeger et centralt og endnu ikke adækvat gennemarbejdet aspekt af Heideggers sene tænkning, der alt for ofte reduceres til en blot og bar teknologikritik eller -pessimisme. I kondenseret form afslører citatet, at teknologikritikken blot er det negative aspekt af Heideggers modernitetskritik og -tænkning, og at dette i sine positive udforming indebærer en betænkning af hjemmet. Som et forsøg på at tænke det moderne forhold mellem teknik og hjemlighed i Heideggers sene tænkning, vil jeg her præsentere en måde at forstå beboelsesproblematikken med afsæt i to centrale fortolkningsproblemer i "Bauen Wohnen Denken" fra 1951