Liljebjerg og Fuglehave - om udstykninger og parcelsalg som et resultat af landboreformerne i sidste trediedel af 1700-tallet.

Reformtiden var præget af en omfattende lovgivning, som gennemgående tillod udparcelleringer, men krævede, at der skulle blive en stamparcel tilbage, som kunne forsørge en gårdmandsfamilie, og der var også andre restriktioner. Trods det viser undersøgelsen, som dækker Hylke Sogn ved Skanderborg med inddragelse af eksempler fra egnen i øvrigt, en ret omfattende udparcelleringsaktivitet. Bønder valgte at frasælge fjerne og ofte ufrugtbare udmarkslodder, eller de solgte jord fra, fordi de var økonomisk pressede. Derved opstod temmelig mange nye brug af forskellig størrelse. Mange nye parcellister havde svært ved at klare sig på dyrt indkøbte parceller, som ofte var små og dårlige. Enkelte, som var meget driftige, følte sig til gengæld chikaneret af gårdmændene. Flere embedsmænd var mod udparcelleringer, som skabte meget små brug, fordi det efter deres mening øgede antallet af fattige på landet, men det fik ikke afgørende betydning. Gårdmændenes holdning var nærmest liberalistisk