EN FORTIDSHISTORIKER OG EN SAMTIDSHISTORIKER: LUDVIG HOLBERG OG CHARLOTTA DOROTHEA BIEHL

En fortidshistoriker og en samtidshistoriker: Ludvig Holberg og Charlotta Dorothea Biehl Ludvig Holberg (1684-1754) og Charlotta Dorothea Biehl (1731-88) er to kendte, danske forfattere, der begge skrev skuespil, moralfilosofi, selvbiografi og historie. Som historikere repræsenterer de forskellige, men komplementære typer inden for samme historiografiske paradigme. Han skrev om fortiden for samtiden, hun skrev om samtiden for eftertiden. Han skrev for den fremvoksende borgerlige offentlighed, hun blev de facto kongelig historiograf. Den type tekster, hun skrev, var lige præcis de kilder, han allerhelst ville benytte og bittert beklagede at mangle. Begge hylder de upartiskhed og mente, at historien skulle være sammenhængende, læselig og lærerig (såkaldt pragmatisk historie). Begges historiske værker rummer ræsonnementer og vurderinger, men hos Holberg er de placeret i særskilte afsnit, mens Biehl integrerer dem i sin tekst. De to adskiller sig også i persontegningen, der hos Holberg forbliver moralfilosofisk og skabelonagtig, mens Biehl udviser betydelig større psykologisk dybde, og i sproget, der hos Holberg er præget af dagligdags vendinger, satire og komik, mens Biehl mere gør det i spidse bemærkninger og ironi