Sprogværktøjet www.frasar.net er udviklet i samarbejde mellem islandske sprogforskere og danske og svenske datalingvister og sprogteknologer. Hensigten med sprogværktøjet er at fremme islændinges indlæring og brug af dansk, og samtidig er der blevet lagt vægt på, at det kan gavne danskere, der ønsker at kommunikere på islandsk. Ved udviklingen af fraseværktøjet er der blevet taget udgangspunkt i aktuelle teorier om fremmedsprogsundervisning, især om ordforråd og ordforrådsindlæring og ny viden inden for datalingvistik og sprogteknologi. Desuden tages der højde for den viden, som forskningen i dansk som fremmedsprog giver om islændingenes indlæring og brug af dansk (fx Auður Hauksdóttir 2001 og 2012a). Sprogværktøjet indeholder godt 7600 fra...
Artiklen giver en kort introduktion til de ’små’ træarter. Er de relevante for dansk skovbrug? Hvad ...
Den officiella nordiska språkpolitiken syftar till att det nordiska språksamarbetet även fortsättnin...
Delprojektet om Natur- og miljøscenarier formulerede 4 måder at omlægge 25% af et konkret værkstedso...
Talt færøsk sprog opfattes tit af udenforstående som islandsk sprog. Og de, der haropholdt sig i Isl...
Artiklen giver et øjebliksbillede af den situation, som færøsk sprog befinder sig i, med nogle punkt...
Artiklen har fokus på den del af det »nordiske Arktis«, som engang hørte under det danske (dansk-nor...
De to verbene blíva og verða som drøftes i denne artikkelen, har vært betraktet somsynonymer i færøy...
Den erhvervsøkonomiske forskning og uddannelse har som følge af den globale samfundsudvikling været ...
Artikkelen drøftar først ei presisering av den terminologien ein bør bruke nårein snakkar om språk i...
Det arbejde, vi her fremlægger, er udsprunget af et samarbejde inden for den danske EUROTRAgruppe, m...
Diskussioner omkring køn rykker i stigende grad ind på danske arbejdspladser. Den offentlige debat p...
Baseret på et tværsnitligt forældrerapportstudie af 6.112 danske børn i alderen 8-36 måneder præsent...
Språkvården i det moderna svenska samhället står (liksom i andra samhällen avliknande slag) inför st...
I Norden brukar dei ”ytre” språksamfunna i Norden, altså finsk, færøysk ogislandsk, færrast importor...
Ifølge flere diskursteoretiske skoleforskere har folkeskolen igennem en årrække gennemgået fundament...
Artiklen giver en kort introduktion til de ’små’ træarter. Er de relevante for dansk skovbrug? Hvad ...
Den officiella nordiska språkpolitiken syftar till att det nordiska språksamarbetet även fortsättnin...
Delprojektet om Natur- og miljøscenarier formulerede 4 måder at omlægge 25% af et konkret værkstedso...
Talt færøsk sprog opfattes tit af udenforstående som islandsk sprog. Og de, der haropholdt sig i Isl...
Artiklen giver et øjebliksbillede af den situation, som færøsk sprog befinder sig i, med nogle punkt...
Artiklen har fokus på den del af det »nordiske Arktis«, som engang hørte under det danske (dansk-nor...
De to verbene blíva og verða som drøftes i denne artikkelen, har vært betraktet somsynonymer i færøy...
Den erhvervsøkonomiske forskning og uddannelse har som følge af den globale samfundsudvikling været ...
Artikkelen drøftar først ei presisering av den terminologien ein bør bruke nårein snakkar om språk i...
Det arbejde, vi her fremlægger, er udsprunget af et samarbejde inden for den danske EUROTRAgruppe, m...
Diskussioner omkring køn rykker i stigende grad ind på danske arbejdspladser. Den offentlige debat p...
Baseret på et tværsnitligt forældrerapportstudie af 6.112 danske børn i alderen 8-36 måneder præsent...
Språkvården i det moderna svenska samhället står (liksom i andra samhällen avliknande slag) inför st...
I Norden brukar dei ”ytre” språksamfunna i Norden, altså finsk, færøysk ogislandsk, færrast importor...
Ifølge flere diskursteoretiske skoleforskere har folkeskolen igennem en årrække gennemgået fundament...
Artiklen giver en kort introduktion til de ’små’ træarter. Er de relevante for dansk skovbrug? Hvad ...
Den officiella nordiska språkpolitiken syftar till att det nordiska språksamarbetet även fortsättnin...
Delprojektet om Natur- og miljøscenarier formulerede 4 måder at omlægge 25% af et konkret værkstedso...