Åbne og skjulte holdninger til engelskindflydelsen – hvad kan sprogpolitikken påvirke?

Sprogholdninger (sprogideologi) kan studeres i to perspektiver: Man kan fokuserepå hvad sprogholdninger betyder som drivkraft i sproglig variation og forandring;eller på hvad sprogideologi betyder som kraft i samfundsmæssige processer. Denførste problemstilling vil typisk være sprogforskerens, den anden socialpsykologensog pædagogens. Tilsvarende kan man som sprogpolitiker have to væsensforskelligegrunde til at ville påvirke sprogholdningerne (sprogideologien) i samfundet: Måletkan være at indvirke på brugen af sproget, eller på problemstillinger af social art– eller på begge dele naturligvis. Men uanset hvad formålet måtte være, giver detikke meget mening at forsøge at påvirke sprogholdningerne med mindre man haren underbygget formodning om at, og hvordan, det kan lade sig gøre. Mit foredragpå mødet i Helsingør begrænsede sig til at belyse denne grundlæggendeproblemstilling – hvad holdningerne til engelskindflydelsen angår – på basis afresultaterne fra projektet Moderne importord i sprogene i Norden (MIN)