Wales: Language and National Identity

Wales: Sprog og national identitetAf Bedwyr Lewis JonesDenne afhandling er det sidste arbejde, forfattet af Bedwyr Lewis Jones, der var professor i walisisk sprog og litteratur. Han havde netop arbejdet med dette manuskript med henblik på at holde foredrag ved en konference på Aarhus Universitet, da han umiddelbart inden afrejsen fra Wales blev ramt af et hjertestop og døde. På grundlag af forfatterens forlag og optegnelser holdt hans nære ven, A.M. Allchin, i stedet foredraget og bearbejdede manuskriptet til trykning.Wales er først og fremmest kendetegnet ved sit sprog. Derimod har landet ikke nogen selvstændig politisk struktur på linje med andre europæiske nationalstater. At sproget alligevel har kunnet overleve, er ret beset et mirakel. Forfatteren refererer til en formulering af Tolkien, der har betegnet walisisk som 'senior blandt de britiske sprog'. Det walisiske sprog bygger da også på en broget historisk udvikling gennem århundreder, eller rettere årtusinder. Forfatteren skildrer, hvorledes udviklingen tog sin begyndelse med keltiske stammer, der tog områder på de britiske øer i besiddelse lange inden vor tidsregnings begyndelse. Han gennemgår hovedtræk af udviklingen siden da, idet han særlig betoner reformationsårhundredet, hvor Bibelen blev oversat til walisisk, og det 18. århundrede med den metodistiske vækkelsesbevægelse.Det 20. århundrede har været præget af årtiers tilbagegang for det walisiske sprog, idet en stadigt tiltagende dominans af engelsk sprog og kultur s. ud til at føre walisik mod endelig undergang. Grundtvigs tanker har været kendt, men har ikke haft nogen større direkte betydning, omend den saglige, principielle relevans tydeligt fremgår. Men på trods af de mærker udsigter har der gennem de seneste år vist sig opløftende tegn på fornyelse. Forfatterens eget manuskript slutter her; men Allchin føjer nogle konkluderende synspunkter til, hvor han kommenterer disse fornyelsestendenser, idet han fremhæver den fortjenstfulde indsats, Bedwyr Lewis Jones selv udførte, både som akademiker og som deltager i en folkelig, national vækkelse