Argentinadansk: Semantiske, syntaktiske og morfologiske forskelle til rigsdansk

Argentinadansk, som det i dag tales af efterkommerne til udvandringen fra Danmark mellem ca. 1890 og 1930, adskiller sig fra rigsdansk grammatisk, leksikalsk og fonologisk. I denne artikel præsenterer vi syv af disse grammatiske og leksikalske særtræk inden for bøjnings- og afledningsmorfologi, leksikologi, semantik, frasik og syntaks. Mere præcist ser vi på leksikalske indlån fra spansk, udvidet brug af ereverbalafledningen, semantisk-syntaktisk udvidelse i argentinadanske verbalfraser, forekomsten af subjektløse sætninger og overrepræsentationen af frasen mere eller mindre. Mens vi tilskriver disse træk kontakten med det samfundsmæssigt dominerende sprog spansk, mener vi, at den inkonsistens i det argentinadanske genussystem, som vi også inkluderer som argentinadansk særtræk, skyldes en kontaktuafhængig udvikling. Analyserne er baseret på et mindre datasæt af 16 talere, men vi har ved behov udvidet med data fra hele Corpus of South American Danish, som er en del af LANCHART-korpusset ved Københavns Universitet. Det overordnede mål med denne artikel er et første skridt på vejen til at beskrive argentinadansk og netop at pege på, om de træk, der adskiller argentinadansk fra rigsdansk, er et resultat af en direkte påvirkning fra spansk. Ud over dette tager vi beskrivelsen af de argentinadanske særtræk som anledning til at diskutere, hvad der skal til for at kunne tilskrive argentinadansk status som varietet