Pædagogers åbenhed for børnenes perspektiver og børns deltagelsesmuligheder i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter

Med udgangspunkt i en sociokulturel forståelse af samspil og læring undersøges det, hvordan pædagogens måder at forholde sig til forskellige perspektiver i det levede samspil får betydning for børnehavebørns deltagelsesmuligheder i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter. Artiklens empiriske grundlag er videoobservationer af voksen-barn-samspillet i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter i to sjællandske daginstitutioner. Analyser af videoobservationerne viser, at pædagogers forholdemåde varierer, og at der er forskellige vægtninger af perspektiver i samspillet mellem pædagoger og børn. Især den voksnes perspektiv dominerer i det observerede samspil, mens åbenhed over for og justering af aktiviteten i forhold til børnenes perspektiv forekommer i mere glimtvise øjeblikke. Undersøgelsen viser desuden, at pædagogens åbenhed for børnenes perspektiv får betydning for, hvad det bliver muligt for børnene at erfare og derved lære i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter