MENNESKET I PRODUKTUDVIKLINGENS TIDSALDER

Vækstsamfundets ensidige udnyttelse og overbelastning af visse aspekter af den menneskelige kapacitet på bekostning af andre og lige så nødvendige og livgivende menneskelige kvaliteter, fører til stress og udbrændthed hos stadig flere mennesker. Den mangelfulde udvikling af det menneskelige potentiale bevirker, at stadig flere har vanskeligt ved at klare konfrontationer og uundgåelige livskriser på egen hånd og søger psykolog. Utilstrækkelig og ensidig udvikling giver anledning til fysisk og psykisk ubalance, der gør mennesker skrøbelige, sårbare og depressive. Den herskende samfundsøkonomiske væksttænkning, hvis grundlæggende parametre er vækst-konkurrence-succes, slår igennem ikke blot i styring og ledelse af erhvervslivet, men også i tiltagende grad inden for det offentlige og undervisningsområdet. Tilpasningen og uddannelsen af arbejdsstyrken fra skolealderen, ind i voksenalderens uddannelsesforløb og arbejdslivets læringsprocesser viser i stigende grad – under indflydelse af lærings- og styringsprincipper fra moderne management – tendenser i retning af produktudvikling af mennesker. Med udgangspunkt i A.H. Almaas udviklingsteori, der baserer sig på såvel traditionelle visdomsskolers omfattende erfaringer om selvets dimensioner og kvaliteter som på de psykoanalytisk inspirerede objektrelationsteorier, søges det vist, at den moderne managements lærings- og udviklingsprincipper bygger på narcissistiske forestillinger og tankegange, og i sin fremskrivning af den ideelle medarbejder, gør denne til rendyrket narcissist