‘PSYKOLOGISK ILT’ I LEDERSKABSRELATIONER

Artiklen søger at vise, hvilke praktiske implikationer for forståelsen af lederskabsrelationer der kan afledes af en selv-selvobjektteoretisk anskuelse af selvet og dets omverdensforbundethed. Artiklen indledes med en teoretisk del I, hvor der gøres rede for centrale dele af den selv-selvobjektteoretiske grundforståelse, som så i artiklens anden (og største) del II lægges til grund for forståelsen af, hvorledes en leder med sin personlige stil og sine visioner for den virksomhed, institution eller organisation, han er leder for, hans interesse i sine medarbejderes intentioner og i klimaet i medarbejdergruppen samt hans sans for talentforskelle og opgavekreation, bidrager til at skabe en ‘psykologisk ilt’, der kan understøtte, opløfte og vitalisere medarbejdernes engagement og produktivitet. I forbindelse med udredningen af de praktiske implikationer (i del II) gøres der endvidere overvejelser over, hvorledes det at varetage selvobjektfunktion for andre udfordrer ens egen selvindsigt, selvomsorg og selvbesindelse, og hvorledes en leders evne til at tilvejebringe ‘psykologisk ilt’ er influeret af hans selvorganisering – om denne er fortrinsvist underskuds- eller overskudspositioneret. Selvom vi ikke eksplicit anvender termen social ansvarlighed som omdrejningspunkt for vores betragtninger, så er det vores opfattelse, at disse har implikationer for forståelsen af den form for personlig og social ansvarlighed, der ligger i, at man som leder arbejder på at udvikle og understøtte et arbejdsklima, der vitaliserer medarbejderes selvværdsættelse, engagement, produktivitet, organisationsbevidsthed og fællesskabsfølelse