DEN OMSORGSFULDE OG TEKNOLOGISKE DØD

Denne undersøgelses sigte er at udforske den betydning, udviklingen af bestemte vidensteknologier inden for dødsstrafpraksis har for, a) legitimering af dødsstraf; b) den måde selve arrangementet og udførelsen af dødsstraffen påvirker vores oplevelsesmæssige kvalitet af døden på. Betragter man et moderne henrettelsesrum, ser man, at det er tømt for mennesker, at det ikke påfører den dødsdømte synlig fysisk smerte, og at det fremstår klinisk – nærmest som et rum på et hospital. Der er læger og andet personale til stede, men de er skjult i et tilstødende rum og ude af syne. I henrettelsesrummet ses kun en briks, den dødsdømte og de nåle, der er indsat i hans eller hendes vener samt en præst, som holder den dødsdømte i hånden eller på foden. Dette kaldes ‘præstens berøring’, der er blevet en handlemulighed gennem den teknologiske udvikling. Dvs. fra overgangen mellem den elektriske stol til den dødelige injektion, idet det er umuligt at holde en dødsdømt i et gaskammer eller siddende i en elektrisk stol i hånden. Præstens berøring skaber således en særlig oplevelse af døden – når den produceres i et moderne henrettelseskammer. Teknologier er altså mere og andet end blot praktiske dagligdags artefakter, der giver os en hjælpende hånd med at slå græsset i weekenden. En briks eller en sprøjte er ikke bare en briks eller en sprøjte, men et teknologisk design, der i en sammenhæng kan redde liv og i en anden tage liv. Grundlæggende er det sammenhængen mellem teknologi, det oplevede og det videnskabeligt mulige, fx den dødelige injektion, der har fanget min interesse, og som jeg vil skrive om i denne artikel. De fleste er enige om, at teknologier har en social og socialpsykologisk betydning. Spørgsmålet man kan stille sig selv er derfor – hvorfor så ikke lave en undersøgelse af netop relationen mellem mennesker og teknologi, med teknologi i forgrunden, fordi det i dag er videnskabeligt under prioriteret