DET ER ALDRIG FOR SENT AT LÆRE EN FØLELSE

Artiklen tager udgangspunkt i dialektisk adfærdsterapis grundtese, at personer med borderlinepersonlighedsforstyrrelse har gennemgribende problemer med følelsesregulering. Denne forestilling sammenholdes med virksomhedsteoriens forskellige niveauer af psykisk genspejling. Der argumenteres i artiklen for, at borderlinepatienter ved høje arousalniveauer regredierer til fylogenetisk mere primitivt fungerende niveauer af hjernefunktion. Genspejlingsniveauet ændres til først at ligne niveauet for den perceptive psyke, og ved højest arousalniveau svares med adfærd og genspejling, der korresponderer med niveauet for den instinktdominerede elementære sensoriske psyke. Udviklingspsykologisk laves i artiklen overvejelser over, hvorledes henholdsvis en sund og en patologisk spejling af følelser foregår i individets psykogenese. Der argumenteres for, at barnet først skal lære at håndtere den elementære psykes instinktreaktioner, og at disse skal belægges med grundlæggende accept, og gives en adaptiv retning i forhold til det miljø, individet fødes ind i. Dette sker på den perceptive psykes niveau af genspejling, herefter sker der en yderligere kognitiv tilpasning til den kultur individet fødes ind i. Det fremsættes, at følelser, der ikke belægges med accept, afleder forskellige niveauer af bevidsthedsmæssig undgåelse og blokering. Herefter argumenteres for, at begrebet accept er centralt i både den sunde opvækst og i psykoterapi af borderlinepersonligheder. Selv-accept fremsættes som et nødvendigt element i egenkontrollen af emotionelle reaktioner