RELIGIØS MODENHED ELLER SANCHO PANCHA TIL HEST

Artiklen drøfter religiøs modenhed på et både diakront og synkront kollektivt niveau samt de rammer, som i dag overhovedet gør det videnskabeligt muligt at føre en sådan diskussion. Der argumenteres for, at det er videnskabeligt legitimt at stille spørgsmålet om religiøs modenhed inden for det godes (etisk bonitet) og det skønnes (æstetisk kompleksitet) domæner, mens drøftelsen i forlængelse af Kant ikke længere er meningsfuld i relation til et absolut sandhedsspørgsmål. ‘Mental balkanisering’ eller evnen til simultant at pendulere mellem forskellige og indbyrdes modstridende virkelighedsforståelser fremhæves som en konstant og et grundvilkår i al religiøsitet. Samtidig betones det, at de moderne protestantiske former for kristendom, der har bragt refleksionen over forskellige virkelighedsforståelser i karambolage med hinanden, kan betragtes som æstetisk mere komplekse og derfor også mere modne end forståelser, der ikke rummer plads til en sådan selverkendelsens kritiske radikalitet