'EUROP' - House of European History: - mellem paneuropæisk og postnational erindringspraksis

Hvordan kan en fælles europæisk historie fortælles og repræsenteres? Og hvilken rolle tildeles nationalstaterne i en europæisk integrationshistorie i begyndelsen af det 21. århundrede? Med udgangspunkt i en analyse af det i maj 2017 åbnede House of European History i Bruxelles undersøger artiklen Europa-Parlamentets musealisering af Europas historie som et erindringspolitisk arbejde og en kollektiv identitetsskabende proces. Husets permanente udstilling analyseres med særligt fokus på udstillingens topos, materialitet, orden og publikum (Gade 2006) og med inspiration fra antropologen Sharon Macdonalds (Macdonald 2013) forståelse af erindring som past-presencing-praksis. Analysen viser, at selvom huset ønsker at skabe en paneuropæisk eller transnational historiefortælling, hvor intentionen ikke er at skabe en teleologisk EU-integrationshistorie, så ender EU alligevel med at fremstå som både middel og mål for et bedre Europa. Analysen rejser således spørgsmålet hvilke(n) rolle(r) den transnationale udstilling indtager i moderne historiebrug og i en kontekst af EU’s værdsættelse af kosmopolitisme, postnationalitet og globalisering