Kætteri som aksetids- og semiotisk fænomen

Min artikel har en eksplorativ karakter. Den er et forsøg på at komme til klarhed over fænomenet kætteri. Frem for som i den altdominerende strømning i moderne forskningshistorie at gøre kætteri til en kristen opfindelse argumenterer jeg for at se det i sammenhæng med aksetidsproblemstillingen og i særdeleshed i overgangen fra en lokativisk til en utopisk religionsform. Jeg hævder, at man kan finde paralleller i de græsk-romerske medicinske og filosofiske skoledannelser. Afslutningsvis argumenterer jeg for forståelsen af kætteri som tredje-ordens-begreb, der forudsætter en kontekst, hvor forskellige, men beslægtede retninger inden for samme overordnede bevægelse gør krav på samme diskursive rum med en simultan afskrivning af rivaliserende strømninger som mangelfulde. Ortodoksi udspringer i den sammenhæng af en institutionel, retorisk positionering, som lukker den historiske situations åbenhed gennem semiotisk fastfrysning af en bestemt tegnfortolkning (inkl. social/rituel praksis) med tilsvarende udsondring af rivaliserende tegnfortolkninger (inkl. social/rituel praksis)