Frenzied

Jørn Erslev Andersen åbner nummeret med et essay, hvor han i en tour de force gennem berusede tekster fra antikken til i dag bl.a. diskuterer, hvad en beruset tekst er, og om man i det hele taget kan tale om “den berusede tekst” som et litteraturkritisk idiom. Han beskriver den berusede tekst som en tekst, der er “ude af sig selv”, der er ubehersket, spontan og vild, med andre ord: entusiastisk. Men det kan være vanskeligt, nærmest umuligt, at fastslå om en tekst faktisk er beruset, vild eller spontan. Ikke sjældent viser en tilsyneladende vild eller spontan tekst sig ved nærmere eftersyn at være gennemsyret af komposition og stilistisk tilrettelæggelse, hvorfor Erslev Andersen efterlyseren diskussion af kontrol og beruselse, når man arbejder med “beruset litteratur”