Livets rum, erindringens form

Isak Winkel Holm og Frederik Tygstrup afsøger i “Livets rum, erindringens form” erindringens former og funktioner i litteraturen og kulturen med W. G. Sebalds forfatterskab, særligt prosaværket Austerlitz, som det centrale omdrejningspunkt. De viser, hvordan denne roman formidler et arkæologisk og et eksistentielt projekt, idet den lader sin eponyme hovedperson eftersøge historiske vidnesbyrd om holocaust, samtidig med at han søger efter en måde at leve med disse vidnesbyrd på. I forlængelse heraf er det deres pointe, at Sebald udvikler en særegen skriveform til fremstilling af historien, som stræber mod på én gang at erindre og glemme