Facebook – selvfremstilling, small talk og social regulering [Facebook: Self representation, small talk, and social regulation]

I denne artikel vil jeg ud fra et medialiseringsperspektiv på sociale medier, der spørger til, hvordan de fremmer en særlig netværkssocialitet (Jensen, 2009; Tække, 2010a/b) og -kommunikation (Miller, 2008) dokumentere brugen af den sociale netværksside Facebook i en dansk kontekst. Det vil jeg gøre på baggrund af en kvalitativ undersøgelse fra 2010, hvortil informanterne blev rekrutteret via et survey. Undersøgelsen afdækker tre dilemmaer, der udspringer af det grundlæggende kommunikative paradoks, som netværksmediet afsætter, og som vedrører præmisserne for selvfremstilling, brugen af statusopdateringen og den sociale regulering. Disse dilemmaer sættes i relief af dels aktuelle genre- og talehandlingsteorier (Miller, 2004; Butler, 2005), dels eksisterende undersøgelser af relaterede aspekter såsom sammensætningen af de personlige netværk (”vennelister”) og graden af åbenhed og adgang til de personlige profiler (”privathed”). Mens herværende undersøgelse i grove træk bekræfter forskningslitteraturen på disse felter, så er de ikke før dokumenteret (og nuanceret) i en dansk sammenhæng. Artiklens væsentligste bidrag ligger dog i identificeringen af de tre kommunikative dilemmaer og i forbindelse hermed en forsøgsvis genrebestemmelse af statusopdateringen og en tematisering af den implicitte sociale regulering og etik, hvilket ikke har været gjort før.In this paper, I will document the use of Facebook in a Danish context, taking a mediatisation perspective focused on the network sociality in question (Jensen, 2009; Tække, 2010a/b) and the communication (Miller, 2008) of social media. This discussion is based on a qualitative study from 2010, consisting of participants recruited from a survey study. The study explores three dilemmas resulting from network media’s communicative paradox, involving the premises of self-representation, use of status updates, and social regulation. These dilemmas are contextualised by recent theories of genre and speech-acts (Miller, 2004; Butler, 2005) as well as by existing studies of related issues, such as the composition of personal networks (friend lists) and the degree to which personal profiles are open and accessible (privacy). While the study generally confirms recent research in these fields, such research has not previously been documented (or refined) in a Danish context. The paper’s most important contributions, however, consist of its identification of the three communicative dilemmas, its tentative genre classification of the status update, and its discussion of implicit social regulation and ethics, which have not been previously been considered