Kvalitetsmålinger i almen praksis: ny teknologi og gamle logikker

Ny elektronisk evaluerings- og kvalitetsudviklingsteknologi søges i disse år implementeret blandt alment praktiserende læger i Danmark. En nylig overenskomstbeslutning om at gøre det såkaldte datafangstinitiativ obligatorisk har affødt debat om konsekvenser for fagligheden i almen praksis. Mangfoldige formål og funktioner vanskeliggør en klar karakteristik af initiativet. Sigter det mod læring, eller er der tale om en kontrolforanstaltning? Det er svært at få hold på. Det bidrager ikke til en afklaring, at der har udviklet sig en diskurs, hvor modernisering, udvikling og fremskridt ved hjælp af ny teknologi på den ene side stilles overfor forstening og teknologiforskrækkelse på den anden. Det er en modstilling, som denne artikel sigter mod at nuancere ved at sætte datafangstinitiativet ind i en evalueringshistorisk sammenhæng. Et tilbageblik viser, at selvom det er udviklingen af helt ny it-teknologi, der nu ser ud til at muliggøre nationale kvalitetsmålinger i almen praksis, bygger datafangstinitiativet i udstrakt grad på den tankegang, som udgjorde grundlaget for evalueringer tilbage i 1960’erne, da evalueringsdisciplinen først opstod. Det gælder det overordnede sigte samt det grundlæggende videnssyn og dertil hørende definitioner af god kvalitet. Selvom datafangstinitiativet bygger på en klassisk naturvidenskabelig evalueringslogik, rummer redskabet også en række elementer, der er opstået i forbindelse med helt andre evalueringslogikker. Det gælder blandt andet vægt på læring på praktikerniveau og en høj grad af deltagerinvolvering i evalueringsprocessen. Artiklen ser nærmere på, hvilken rolle disse elementer spiller, og på hvad kombinationen af logikker betyder for balancen mellem lærings- og kontrolformål. Mulige konsekvenser for anvendelse og effekter i praksis diskuteres, og der peges på en række udfordringer og opmærksomhedspunkter for en fremadrettet debat om det konkrete initiativ