Orgel : Fortidens klang - nutidens stemme

Orglet er et af de musikinstrumenter, som stadig anvendes i dag, der er at finde længst tilbage i den vesteuropæiske musiktradition. Allerede i det 3. århundrede f.Kr. findes versioner af instrumentet hos grækerne, som med tiden blev så populære, at de blev et fast element under de romerske gladiatorkampe. I middelalderen flyttede orglet ind i kristne kirkerum, først som flytbare orgler og siden 1300-tallet som en integreret del af kirkens arkitektur, hvor det til stadighed danner en både visuel og auditiv ramme om de rituelle handlinger. Det er i denne kontekst, at de stærke betydninger, som efterhånden er blevet en uundvigelig del af instrumentets identitet, er dannet: Et instrument, der med sin særegne klang på én gang udtrykker en diffus og indhyllende metafysik, men som også indebærer en stedsspecificitet, der fremstår stærkere end hos noget andet instrument i det 21. århundrede. Samtidig kendetegnes orglet også ved, at det gennem tiden er anerkendt som en af de mest avancerede teknologier overhovedet med dets avancerede mekaniske konstallationer, der efterhånden også suppleres med elektriske og digitale systemer.Til trods for, at orgler i dag også findes i eksempelvis koncertsale, på ishockeystadioner og i utallige elektroniske udgaver, er det stadig kirkens pibeorgel, der er det mest markante blandt variationerne. Med dette Fokus undersøger vi derfor, hvorledes samtidens eksperimenterende musik går i dialog med instrumentet og hvorledes dets kulturelle og åndelige konnotationer, dets teknologiske udviklinger og afviklinger udfordres af nutidens orgelbyggere og klangmagere