Verdensudstillinger

SAMMENDRAG Det 19. århundredes hovedstad kaldte Walter Benjamin Paris, en katalysator og et ikon for moderniteten. Sådan fungerede byen også for mange nordiske kunstnere og forfattere. Artiklen fremdrager to prominente danske forfattere som eksempel på den europæiske interaktion, der havde Paris som centrum og dynamo: H.C. Andersen og Johannes V. Jensen. Andersen havde i 1861 proklameret den globale modernisering som «Det nye Aarhundredes Musa». «Dryaden» (1868), et markant forsøg på at realisere programmet, har ramme i Verdensudstillingen i Paris 1867. 30 år senere var Johannes V. Jensen flere gange reporter i Paris. «Verdensudstillingen i Paris 1900» med dens prosalyriske manifest «Maskinerne» er et hovedstykke i Den gotiske Renaissance (1901). Kort før havde han givet et fiktivt portræt af Paris som modernitetens ikon i «Louison» fra Intermezzo (1899). Artiklen påviser, hvorledes «Maskinerne» er et modsvar til poetikken i «Det nye Aarhundredes Musa» og til Andersens poetiske beretning om verdensudstillingen 1867, mens «Louison» rummer en kynisk-ironisk replik til Dryaden. Den analyserer en hidtil overset, højspændt intertekstuel dialog om moderniteten, dens muligheder og omkostninger