Kommunikation mellem pårørende og sygeplejersker på en hospitalsafdeling

Artiklen beskriver et aktionsforskningsbaseret udviklingsforløb på en ortopædkirurgisk afdeling, der drejer sig om kommunikation mellem pårørende til ældre patienter med hoftefraktur og sygeplejersker. Formålet er at udforske forandringspotentialerne for systematisk pårørendeinddragelse, som tager udgangspunkt i sygeplejerskers erfaringer med pårørendesamarbejde. Den teoretiske ramme er Habermas’ hovedværk ”Teorien om den kommunikative handlen” (2011, 2004) hvor konceptet om system og livsverden begrebsliggør betydningen af en hospitalsafdeling som kontekst for parternes kommunikation, og begreberne om kommunikativ og strategisk handlen giver et særligt perspektiv på parternes kommunikation gennem forløbet. Analysen af aktionsforskningsforløbet viser, at det kan være problematisk gennem ét initiativ at tilsigte bedring i forholdene for både brugere af og medarbejdere i en organisation. Som følge heraf bliver indførelsen af en systematisk pårørendeinddragende praksis fuld af dilemmatisk. På den ene side betyder den indførte udskrivelsessamtale, at alle pårørende inkluderes og får information om patientforløbet. På den anden side har ændringen medført optrapning af system og strategisk handlen, og der sker en kolonisering af livsverdenen, fordi muligheden for spontan kommunikativ handlen mellem pårørende og sygeplejersker mindskes. Desuden peger analysen på, at inddragelsesinitiativer, der som pårørendepjecen1 retter sig direkte til pårørende, skal forankres i systemets egen skriftlige kommunikation for at blive brugt og dermed reelt føre til systematisk inddragelse