Léo Malet – og Georges Bataille

Paris havde i 30’erne et sprudlende kulturelt miljø, hvor lokale intellektuelle og kunstnere blandedes med flygtninge fra kommunisme, nazisme og fascisme, hvor marxister, anarkister, dadaister, surrealister og alle mulige andre politiske og videnskabelige grupperinger inspirerede hinanden på kryds og tværs. I et surrealistisk hjørne af denne vrimmel mødtes gruppen Contre-Attaque , altså Mod-angreb i 1935 og underskrev et manifest rettet mod den nyetablerede franske folkefrontsregering. Manifestet kræver en ny politik, nemlig at regeringens passive anti-fascisme vendes til en aktiv anti-fascisme. Blandt underskriverne var digteren Léo Malet, og manifestet var sandsynligvis forfattet af Georges Bataille. Det er denne spinkle forbindelse, som jeg har benyttet som anledning til at præsentere det krimi-univers, som Malet udviklede i 40’erne og 50’erne. Bataille kender jeg nemlig særdeles godt, og hvis man inddrager Batailles filosofi fra samme periode i analysen af Malets tekst, så tyder meget på, at deres bekendtskab og fælles rødder i det nævnte miljø har haft stor betydning for de temaer, de senere kredser om litterært og filosofisk. Første afsnit handler om den særlige genre, krimi’en, hvor Malet imidlertid typisk overses. Andet afsnit introducerer Malet, og tredje præsenterer to fælles temaer med udgangspunkt i Malets og Batailles henvisninger til Sade og Baudelaire, nemlig død og erotik. Det vises, hvordan hvordan de for Bataille er tæt forbundne, og i Malets fremstilling af det erotiske forhold mellem mand og kvinde skabes en kvindefigur, der adskiller sig markant fra dem, man typisk møder i krimi-genren. Fjerde afsnit ser på den politiske ideologi, der viderebringes med de kulturelle normer, der gøres gældende i Malets krimi’er, nemlig småborgerskabets anarkisme, der stadig spiller en stor rolle for den post-moderne venstrefløjs forestillinger om det ideale samfund