PISA : problemet med en metaundersøgelse

Dette kapitel skal handle om en test, der gives en halv million 15-årige hvert tredje år verden over for at få et standardiseret billede af, hvor meget de kan på bestemte fagområder, uanset hvilken undervisning de har modtaget. Det handler om Programme for International Student Assessment – forkortet PISA. I dette kapitel fokuserer vi på en konsekvens af PISA, nemlig at PISA kan siges at påvirke, hvad der anses for vigtige færdigheder – definitionen på den rigtige og vigtige viden i vores samfund.Sigtet er at analysere og diskutere de inhærente begrænsninger i det videnssyn, PISA repræsenterer – hvad sker der, når indholdet af netop dette videnssyn bliver det vigtigste? Hvad bliver valgt fra? Og hvilke elever skal defineres som vellykkede? Derudover er det hensigten at diskutere, hvordan elevers 'mangelfulde kundskaber inden for naturvidenskab', som ofte optræder i debatten om PISA-resultater i for eksempel Sverige og Danmark, kan anskues som produkter af PISA-målingen selv. Vores tese er, at de manglende kundskaber ikke er et givet forhold, men noget, der skabes i selve idéen om en global elevvurdering, en metaundersøgelse. De empiriske eksempler, vi anvender, er PISA's rammeformulering, løsrevne PISA-spørgsmål samt diskussioner mellem elever, der diskuterer og besvarer PISA-spørgsmål i grupper