Forberedelser til en ny vækstsæson

Efteråret er tiden hvor forudsætningerne for næste års udbytte bliver grundlagt. Rodukrudtet skal bekæmpes, og fangafgrøderne skal samle og fastholde næringsstoffer til næste år. I år har den lange periode med varmt og tørt vejr haft stor betydning for hvad der kan lade sig gøre. Vejret kan som sædvanlig både være af det gode og det onde, og det har vi også mærket i sædskifteforsøget. Rodukrudt Rodukrudtet bliver et større og større problem i forsøget. Det har derfor været nødvendigt i mange parceller at foretage kvikbekæmpelse om efteråret. Vi prøver samtidigt også at bekæmpe både tidsler og svinemælk med stubharvninger. Det har været et pragtfuldt efterår til kvikbekæmpelsen. Det tørre vejr har gjort det muligt at foretage en effektiv udtørring af udløberne. Det er bestemt ikke hvert år, at det kan lade sig gøre. Så det er med at gribe chancen. På Flakkebjerg blev kvikbekæmpelsen afsluttet i begyndelsen af september, og herefter blev der sået en blanding af rug og olieræddike i parceller med fangafgrøder. Nu mangler der bare tilstrækkeligt regn til at fangafgrøden kan vokse til. Stubharvningerne på Flakkebjerg har derimod tilsyneladende kun haft beskeden virkning på tidslerne, der stadig stikker hovedet op. Afgrødens konkurrenceevne betyder meget for opformeringen af kvik. Vi har især set en manglende konkurrenceevne i mange af afgrøderne på Jyndevad og i bælgsæden, især lupin. Der vil derfor ofte være behov for at bekæmpe kvik om efteråret efter bælgsæden. Det medfører desværre, at risikoen for udvaskning af kvælstof efter bælgsæd er stor, da harvningerne om efteråret frigiver kvælstof og det bliver vanskeligere at etablere en fangafgrøde i tide. Det er ikke kun konkurrenceevnen i korn- og bælgsæd, der påvirker kvikken. Også kløvergræsset kan have betydning. På Jyndevad har vi valgt kun at medtage rødkløver i kløvergræsudlægget i de gødede parceller. I parceller uden gødning er der kun hvidkløver i kløvergræsset, da der ellers er risiko for betydeligt høstbesvær. Men rødkløveren er helt klart mere kraftig og konkurrencedygtig end hvidkløveren over for kvikken her om efteråret. Fangafgrøder I sædskifterne uden kløvergræs har fangafgrøderne nu afgørende betydning for udbytteniveauet. På Foulum var der i år merudbytter for anvendelse af fangafgrøde på 6 hkg/ha i vinterhvede, 7 hkg/ha i vårbyg og 10 hkg/ha i havre. At der også var et stort merudbytte for fangafgrøde i vinterhvede efter lupin viser, at fangafgrøderne også påvirker udbytterne gennem jordens generelle frugtbarhed. Også på Flakkebjerg og Jyndevad var der i år gode udslag for fangafgrøder. De bedste effekter blev opnået, hvor der indgik en betydelig kløvermængde i fangafgrøden om efteråret.. I år står efterafgrøderne godt på alle lokaliteter. Dog kunne udlægget godt bruge lidt vand på Flakkebjerg. Det kniber også med at få rundbælg og sneglebælg til at vokse i blandingen med rajgræs og cikorie. Konkurrencen er måske for stor for disse bælgplanter. Rødkløver og vintervikke i fangafgrøderne ser dog fine ud